Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvad siger jeg til mit barn?

Hvordan kan I som forældre hjælpe jeres børn i disse forandringer?

For mange af jeres børn vil forandringerne ikke opleves som store. Mange af de ting vi nu skal gøre, sker allerede i mange af vore klasser. Børnene kender derfor alle delelementer af den nye struktur. Men der vil selvfølgelig være væsentlige forandringer, som vi skal gøre vores allerbedste for at hjælpe jeres børn med at være forberedte til. 

Børn hjælpes bedst til at forstå nye ting, hvis vi gør dem konkrete for dem. Lige nu er der fortsat en del elementer, der er er nye for os alle og der er ting, vi ikke er parate til at fortælle om. 

Lige nu er alt personale i skoledelen i Børneby Nord på skolebesøg på skoler, som arbejder med co-teaching og aldersintegreret undervisning, for at opleve og være i dialog med andre erfarne lærere om, hvordan de har grebet opgaven an (det er afsluttet i uge 16). Vi vil herefter i løbet af maj måned have fastlagt de fælles strukturer, som børnene skal lære at kende.

Det betyder, at vi i først i juni vil begynde at informere børnene mere konkret om, hvad der skal ske. 

I juni kan vi være mere konkrete og tilbyde specifikke informationer omkring næste skoleår, hvilket kan støtte barnet til at håndtere de spørgsmål en ny tilgang vil give dem. Vi har derfor behov for tid, så vi kan svare børnene med en rimelig grad af detaljer.

Ofte kan børn i indskolingen kun tænke og planlægge nogle få timer eller dage ud i fremtiden, mens børn på mellemtrinnet kan forventes at kunne planlægge en måneds tid ud i fremtiden. Derfor vil en tidligere information ikke være meningsfuld, selv om den for os voksen vil være ønskværdig.

Ovenstående er forklaringen på, hvorfor vi informerer jer som voksne nu i april og først informerer børnene, med flere detaljer, i juni. 

Når vi begynder at informere børnene, vil vi give jer besked, så I har mulighed for at understøtte denne proces i hjemmene.

Har I talt med jeres børn om den nye tilgang og aldersintegreret undervisning, er det ikke et problem. For nogle børn er det trygt, at få lidt information ad gangen og være forberedt på at der sker noget senere. De behøver ikke vide så meget mere, så længe I spejler jeres tryghed ved, at skolen nok skal håndtere og hjælpe dem med at forstå det nye. 

Vi vil dog opfordre til, at I begrænser hvor meget I taler med børnene, om det vi endnu ikke ved. Børn har endnu sværere end os voksne ved at forestille sig noget nyt. Et godt råd, er derfor at sige til det barn der spørger: “Ja, det har også hørt om. Jeg ved heller ikke så meget endnu, men jeg ved at dine lærere nok skal være parate og hjælpe jer, når I går i gang. Det bliver helt sikkert spændende.”

I de klasser, hvor der er børn, der allerede nu bringer den nye struktur op, skal vi nok håndtere det og tale med børnene om det.